Hvem står bag CCS ?

 

Det korte svar er:

- producenter af fossile brændsler (kul, olie og gas),
- producenter af anlæg til opsamling, transport, injektion, lagring og overvågning,
- større energiselskaber over det meste af kloden,
- offentlige og private forskningsinstitutioner.

Størstedelen af den vestlige verdens politikere støtter derudover teknologiens udbredelse af forskellige grunde som f.eks. hensyn til forsyningssikkerhed og vækst . CCS har i dag, hvor den endnu er langt fra at have fundet sin endelige form - teknologisk og økonomisk - ført til dannelse af en række interesseorganisationer, hvoriblandt CSLF (Carbon Sequestration Leadership Forum) spiller en særlig rolle som global interesseorganisation for CCS.

CSLF har i dag 22 medlemslande:

Australia,
Brazil,
Canada,
China,
Colombia,
Denmark,
European Commission,
France,
Germany,
Greece,
India,
Italy,
Japan,
Korea,
Mexico,
Netherlands,
Norway,
Russia,
Saudi Arabia,
South Africa,
United Kingdom,
United States.

På organisationens websted hedder det:

" The Carbon Sequestration Leadership Forum is an international climate change initiative that is focused on development of improved cost-effective technologies for the separation and capture of carbon dioxide for its transport and long-term safe storage. The purpose of the CSLF is to make these technologies broadly available internationally; and to identify and address wider issues relating to carbon capture and storage. This could include promoting the appropriate technical, political, and regulatory environments for the development of such technology.

Membership is open to national governmental entities that are significant producers or users of fossil fuel and that have a commitment to invest resources in research, development and demonstration activities in carbon dioxide capture and storage technologies." (NOAHs fremhævelse).

Listen over stakeholders omfatter producenter af olie, kul og gas, energiselskaber, forskningsinstitutioner, rådgivere og NGO'er mm.

Den politiske opbakning bag CCS er i den vestlige verden nærmest universel. En række udtalelser fra energiselskaber, politikere og organisationer giver et indtryk af hvor bredt opbakningen rækker. Se f.eks. disse Citater om CCS.

Den basale - udtalte eller underforståede - præmis i de nævnte tilkendegivelser er, at fossile brændsler fortsat skal spille den afgørende rolle i verdens energiforsyning og at økonomisk vækst ikke lader sig forestille uden fossil energi, hvilket åbner op for en grundlæggende diskussion om verdens energifremtid.

Under denne præmis ligger en anden, som er endnu mere fundamental, og som stort set ikke udfordres i klimadebatten: en verden uden økonomisk vækst er usandsynlig, også selv om det skulle være nødvendigt for at undgå katastrofale klimaændringer.