Finansiering
- hvor kommer pengene fra ?
Hvad er problemet ? CCS største praktiske problem på nuværende tidspunkt er prisen. CCS-teknologierne er i dag langt fra at være rentable - hverken fra et drifts- eller samfundsøkonomisk perspektiv. Den nøjagtige fremtidige omkostning ved at reducere en ton CO2 med CCS-teknologi kendes ikke. Men uden støtte vill CCS være økonomisk uinteressant i de nærmeste årtier. Branchens udfordring består derfor i at få teknologien gjort så billig som muligt igennem skatteyderfinansiering af alle led i teknologien: forskning, udvikling, demonstration, anlæg, drift og infrastruktur. Teknologiens kommercialisering og fremtidige levedygtighed på markedsvilkår afhænger således fundamentalt af, hvor store beløb, den vil få tilført fra det offentlige.
Teknologiernes fortalere har på denne baggrund stillet krav om massiv offentlig støtte med henblik på at gøre CCS konkurrencedygtig over for alternative teknologier. Presset fra branchen har i kombination med hensyn til forsyningssikkerhed, klimaproblemernes politiske bevågenhed og hensyn til økonomisk vækst ført til, at CCS i dag har opnået en status som om den var en uomgængelig teknologi i klima- og energipolitikken over det meste af den industrialiserede verden. De teknologiske og økonomiske problemer, som CCS på sit nuværende udviklingsstadium giver anledning til, forudsættes løst igennem en koordineret privat/offentlig forsknings-, udviklings- og demonstrationsindsats, hvor offentlig subsidiering i milliardklassen spiller en afgørende rolle.
CCS er et globalt fænomen Forskning, udvikling og demonstration af CCS er længst fremme i den rigeste del af verden. Særligt EU, Canada, Australien, Japan og USA. Der er overalt iøjnefaldende fællestræk ved håndteringen af CCS i den nuværende tidlige udviklingsfase som f.eks. de privat/offentlige partnerskaber og branchens krav om udstrakt statslig støtte til billiggørelse af teknologien.
EU, Canada, Australien, Japan og USA er langt fremme med både regulering af betingelserne for etablering og drift af CCS og de politiske rammer for statsstøtte til teknologien. Se disse links, der indeholder en kort introduktion og links til hvert enkelt område:
EU, Canada, Australien, Japan, USA
NOAH vil på disse sider forsøge at holde øje med og bogføre omfanget af støtte til teknologiernes forskellige led i EU og medlemsstaterne, da dette er altafgørende for teknologiernes modning til kommerciel levedygtighed. Se støtteoversigt.
Den offentlige subsidiering, der ligger i kortene til CCS, er jf. ovenstående ekstraordinær. Det er indlysende, at de mange milliarder af euro, dollars og yen mm, der bruges på CCS ikke kan bruges på andre formål.
NOAHs holdning til offentlig finansiering af CCS