NY RAPPORT: CO2-lagring i undergrunden giver alt for meget CO2 i atmosfæren

 

Vælger man CCS som måden til at reducere CO2-udledninger fra store kulfyrede anlæg, vil hen imod 90 % af udledningerne mellem 2010 og 2050 fra disse anlæg alligevel nå atmosfæren, ifølge en ny rapport fra NOAH Friends of the Earth Denmark. Læs rapporten her: An Assessment of Cumulative CO2 Reductions from CCS



 

 

Velkommen til CCS-Info - NOAHs websted om CCS

 

Hvis det energipolitiske mål er at øge brugen af fossile brændsler er CCS et oplagt valg. Er målet derimod en energiforsyning baseret på CO2-fri energi går vejen uden om CCS. (NOAH Energi og Klima, juni 2009)

CCS eller CO2-lagring er kul–, olie- og gasindustriens bud på en midlertidig løsning af klimaproblemerne. Teknologien, der har fortalere over et bredt spektrum af interessenter, muliggør, under den abstrakte forudsætning at de økonomiske ressourcer til håndtering af klimaproblemer er ubegrænsede, en fortsat basering af verdens energiforsyning på fossile brændsler.

CCS-info diskuterer en række problemer, der knytter sig til CCS (Carbon Capture and Storage). CCS er ikke én enkelt, men et kompleks af teknologier rettet imod opsamling af CO2 på kraftværk eller industri med henblik på efterfølgende lagring i undergrunden.

CCS er i dag endnu kun på demonstrationsstadiet. Men energiselskaber og mange politikere i den industrialiserede verden tiltænker alligevel CCS en afgørende rolle i indsatsen imod klimaforandringer - særligt i forbindelse med elproduktion på kulfyrede kraftværker.

Der knytter sig imidlertid en række problemer og spørgsmål til CCS. Blandt de vigtigste er:

  • timing - CCS kan ikke levere de nødvendige CO2 reduktionsbidrag inden for den nødvendige tidsramme,
  • miljøeffekter - teknologiens altdominerende brændsel vil være kul, som indebærer alvorlige miljøpåvirkninger, der kun bliver forøget gennem CCS,
  • klimaeffekter - teknologien fjerner ikke al CO2 udledning - den del, der ikke fjernes, vil i sig selv have en stor klimaeffekt,
  • økonomi - teknologien er særdeles bekostelig,
  • finansiering - den private sektor vil ikke betale for teknologiens udvikling; skatteyderne forudsættes overalt at levere den afgørende støtte,
  • lageransvar (liability) - kommende generationer arver CO2 lagrene og dertil knyttede omkostninger af ubestemt omfang,
  • energiplanlægning - forskning, udvikling, produktion og salg af vedvarende energiteknologier på længere sigt - CCS kan blive en betydelig konkurrent til vedvarende energiteknologier.

Disse og en række beslægtede spørgsmål vil vi forsøge at belyse nærmere. Vi foregiver ikke at kende alle svarene - tværtimod har vi set det som en opgave at pege på nogle af de uafklarede problemer og åbne spørgsmål, som CCS giver anledning til.

 

Topbillede - udsnit af foto af kulkraftværk ved Düsseldorf taget af Bruno D. Rodrigues.